Kontrolmark for økologisk dyrkede læggekartofler

Kontrolmark for økologisk dyrkede læggekartofler
Projektansvarlig

Formålet er skabe fokus på kvaliteten af økologisk dyrkede læggekartofler i en kontrolmark.

Resume
Økologiske læggekartofler bliver ofte fravalgt ud fra en udokumenteret påstand om, at kvaliteten ikke lever op til konventionelt dyrkede. Der er dog mange eksempler på, at økologisk dyrkede læggekartofler er bedre end konventionelt dyrkede, så erfaringerne dækker i høj grad over en naturlig variation blandt både økologisk og konventionelt dyrkede læggekartofler. 

Der er således behov for en kontrolmark til at vurdere kvaliteten af både økologisk og konventionelt dyrkede læggekartofler samt at identificere mulige årsager til en eventuel dårlig kvalitet af enkelte partier. Projektet vil derfor indeholde en opfølgning på enkelte partier og finde en årsagssammenhæng mellem kvalitet og optagning/lagringsforhold og bruge disse erfaringer til at fokusere rådgivningen inden for økologisk kartoffelproduktion. Projektet er en forlængelse af et lignende projekt i 2012, men i 2013 vil der være øget fokus på registrering af flere parametre, herunder udbytte og kvalitet af de høstede knolde, opfølgning på årsagssammenhænge mellem problempartier og årsag, samt mulighed for at fremvise specifikke problemer i den økologiske kartoffelproduktion.

Artikel: Kvalitet af læggekartofler - fokus på lægning til lægning!

Artikel bragt i Magasinet Danske Kartofler, marts 2014.